Florida rejser

Florida rejser er virkelig en oplevelse for hele familien, der er masser at lave lige meget hvilken generation man er. Langt de fleste som tager til Florida vælger en rundrejse, så man kommer rundt og ser flere steder på samme rejse. Florida er lidt større end Danmark, så på en ferie på 14 dage kan man nemt nå at have 4 – 5 stop, uden at det bliver en for presset tur.

De fleste vælger at lade deres Florida rejse starte i Miami eller Orlando. Starter man i Miami, så skal man starte med nogle dage, hvor man nyder den afslappede atmosfære og den lækre Miami Beach. Efter nogle dage i Miami vælger de fleste at fortsætte sydpå til man kommer til Key West. Key West er det sydligste punkt i USA og klimaet er tropisk. For at komme til Key West kører man over 42 broer og selve køreturen er en stor oplevelse i sig selv. Key West er kendt for nogle rigtig gode strande, en god caribisk stemning og et hav af Sea Food restauranter, hvor man kan nyde en lækker middag mens børene leger på stranden.

Fra Key west kan man køre videre mod Sarasota, som netop har fået kåret Siesta Beach til USA’s bedste. På vejen mod Sarasota kører man igennem Everglades Nationalpark, hvor man kan se alligatorer og andet kryp.

Efter nogle dage ved USA’s bedste strand kan man tage videre mod Orlando, og ferien står nu i børnenes tegn. I Orlando har man mulighed for at opleve bl.a. Disney World, Sea World, Universal Studio og USA’s største vandland Wet’n’wild. God TurJ

Leave a Comment

Previous post:

Next post: