Forbindelsen mellem tegning og skrivning

Jeg arbejder bl.a. som freelance skribent på en hjemmeside der omhandler litteratur, især skønlitteratur. Her skriver jeg biografier over kendte, klassiske forfattere  og skriver analyser af både berømte værker og nyere bøger. I denne forbindelse er det dog biografierne der er mest interessante. Når jeg skal skrive en biografi holder jeg nemlig af, at lære personen så godt at kende som muligt. Selvfølgelig læser jeg deres bøger, læser analyser af deres bøger, finder breve, biografier og andre omtaler… indimellem også anmeldelser af deres værker – og så billeder. Selvom det ydre ikke betyder noget (siger man) er der alligevel noget ved at kunne se personen for sig. Både billeder af dem i uformelle situationer, fordi man der kan få en fornemmelse af, hvordan de var, når de ikke var ”forfattere”, men ligeledes deres officielle portrætter. Det siger nemlig meget om en person, hvordan de vælger at vise sig frem for omverdenen, hvordan de synes deres portrætmæssige eftermæle skal være. Tænk bare på Karen Blixens eksotiske fremtræden på pressefotos eller George Orwells sorgfulde øjne på hans tidlige portrætter

Når man som jeg endvidere både har en interesse i og en evne for portrættegning er det oplagt, at bruge denne evne til at lære forfatterne endnu bedre at kende. Der findes, for mig, ikke nogen mere effektiv måde at lære en person at kende på, end gennem at tegne et portræt af dem. Det er jo ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt hagens form er rigtig, eller kindbene til at sidde korrekt. Det er virkeligt at få billede til at ligne. Det handler om blikket, der skal udstråle det rigtige, munden som skal smile på den rigtige måde. Når det er lykkedes ved man, at man har lært personen at kende, og så kan man virkelig skrive om forfatteren med en god samvittighed.

Leave a Comment

Previous post:

Next post: