Vila og Saint Tropez

Det var 100 procent min egen skyld, at en af Susannes pæne bluser nu var totalt ødelagt. Jeg havde ikke bemærket, at den i snavsetøjskurven var skjult under et lagen, så den røg ved et uheld i vaskemaskinen til en kogevask. Det kunne den ikke tåle, og den er lige til skraldespanden.

Da Susanne kom hjem fra skole, skyndte jeg mig at fortælle hende om uheldet og sagde også, at hun selvfølgelig skulle have en ny bluse som erstatning. Hun tog det pænt, selv om den ødelagte bluse var en af dem, hun brugte allermest.

Senere på eftermiddagen tog vi sammen ind til byen for at finde en ny top til hende. Hun sagde på vej derind i bilen, at hun gerne ville have en fra Pieces, for det er et mærke, der absolut er in hos de unge piger i øjeblikket.

I modebutikken kastede Susanne sig straks over toppe og overdele af hendes favorit mærke, men hun fandt ikke det helt rigtige, kunne jeg se på hende. Men det gjorde hun til gengæld på et stativ med toppe fra Vila tøj, og da det mærke også godt kan gå an blandt veninderne, valgte hun den.

Mens Susanne kiggede på bluserne, så jeg mig lidt omkring, for jeg kunne faktisk også godt trænge til en smule fornyelse i garderoben. Jeg faldt pladask for en flot nederdel til sommerbrug fra Saint Tropez, og det var faktisk lidt pudsigt, for vi har bestilt en ferielejlighed i netop Saint Tropez til den kommende sommerferie.

Leave a Comment

Previous post:

Next post: